Regeringen kritiseres for slap indsats på klimamøde
Demonstranter gør opmærksom på, at de ønsker en stor aftale ved COP22 i Marokko. Den danske regering kritiseres for at levere en slap indsats på mødet. Foto: AP/Mosa'ab Elshamy
AP/Mosa'ab Elshamy
Det er ikke kun på hjemmebane, at regeringen kører med håndbremsen trukket i forhold til klimaet, mener WWF.
Den danske regering lurepassede ved det netop afsluttede klimamøde i Marokko.
Det mener Verdensnaturfonden, WWF, som ikke er imponeret af Danmarks indsats.
- Danmark holdt lav profil og undlod at fremlægge forslag, som ville skabe fremdrift i den globale klimaindsats, udtaler WWF's klima- og miljøchef, John Nordbo.
- Det er desværre ikke kun på hjemmebane, at regeringen kører med håndbremsen trukket, når det gælder klimaet, tilføjer han.
Deltagerne på mødet er blevet enige om at få den lovgivning, der skal sikre gennemførelse af Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning, på plads senest i 2018.
COP22 sluttede natten til lørdag, og overordnet er WWF godt tilfreds med udfaldet af mødet.
- Når historien skal skrives, vil det vise sig, at COP22 har været en milepæl i den globale klimakamp. COP'en cementerede indtrykket af, at der er solid global opbakning til den fortsatte indsats, siger John Nordbo.
- Den grønne omstilling går videre. Trump eller ej. Heldigvis fastholder Kina sin offensive og ambitiøse klimapolitik. Det er hovedindtrykkene fra COP22, fortsætter John Nordbo.
Han fremhæver, at 365 af USA's 500 største virksomheder sendte en fælles erklæring til Trump om, at USA skal fortsætte med at sætte ind mod den globale opvarmning, og at USA skal blive i Paris-aftalen.
USA's kommende præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at han muligvis vil trække USA ud af Paris-aftalen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker