Regeringschefer drøfter trusler mod Europa på Churchills fødested

Der bliver travlt som sjældent set på Blenheim Palace, når 45-50 europæiske regeringschefer torsdag mødes på det historiske herresæde i Oxfordshire i Storbritannien.

De skal drøfte trusler og sikkerhed. Europas sikkerhed og vort kontinents fremtid.

Det sker inden for EPC-samarbejdet - Det Europæiske Politiske Samarbejde - som kom til verden efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022.

Det var Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, der foreslog EPC. Det holder to møder om året med deltagelse af de europæiske ledere og ledelsen af EU.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes også til Blenheim nord for Oxford.

Det er det fjerde EPC-møde, og det sker med den nye britiske premierminister, Keir Starmer, som vært.

Rammerne for mødet får uvilkårligt historiens vingesus til at blæse hen over forsamlingen.

Ruslands angreb og fortsatte krig mod Ukraine har fået europæiske lande til at erkende, at de har forsømt deres forsvar i årevis. Nu er de tvunget til at opruste på grund af truslen fra Øst.

I USA er tidligere præsident Donald Trump måske igen præsident om et halvt år. Han har antydet, at han kommer med en anden tilgang til Ukraine-krigen og Nato, end USA har i øjeblikket.

Blenheim Palace var stedet, hvor Winston Churchill blev født den 30. november 1874.

Churchill står i dag som statsmand og helt fra krigen mod nazismen under Anden Verdenskrig.

Han nægtede at give efter for Adolf Hitler og Nazityskland. Storbritannien tog kampen op og var sammen med USA og Sovjetunionen med til at nedkæmpe nazisterne.

Tænketanken Center for European Policy Analysis (Cepa) skriver i en optakt til Blenheim-mødet, at "Europa samles i Churchills skygge".

Cepa taler om tiltagende mørke skyer over kontinentets sikkerhed og minder om Churchills ord i bogen "The Gathering Storm":

- Mit formål er først at vise, hvor let Anden Verdenskrigs tragedie kunne være forebygget, og hvordan den brutale ondskab blev forstærket af de dydiges svaghed, skrev Churchill.

Macrons formål med EPC var at skabe et uformelt sted for de europæiske premierministre. I andre fora som i EU eller Nato er tingene mere formelle.

Det er det ikke her. Alle ledere kommer for at mødes på kryds og tværs.

Rusland og Hviderusland er ikke inviteret til EPC-møderne, men ellers er der fuld plade blandt de europæiske lande.

Avisen The Guardian citerer EU-kilder for at sige, at Macron og Moldovas præsident, Maia Sandu, ventes at lede en arbejdsgruppe på Blenheim for at drøfte forsvar og demokrati.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, skal sammen med Albaniens premierminister, Edi Rama, lede en arbejdsgruppe om migration.

Det gjorde de også ved forrige EPC-møde i Spanien. Da deltog Storbritanniens daværende premierminister, Rishi Sunak, også sammen med Macron og Hollands daværende premierminister, Mark Rutte.

De blev dengang enige om en plan for at bekæmpe menneskesmuglere.

Om der kommer noget konkret ud af EPC-mødet, er endnu uklart. Men det er ikke et forum, der har et sekretariat, eller som har nået at opbygge traditioner.

Cepa påpeger, at der "ikke er en indlysende Churchill blandt lederne i det tidlige 21. århundrede i Europa".

Videre noterer tænketanken, at der også er stor uenighed blandt de europæiske lande.

Derfor kan det være svært at komme med en sluterklæring, som alle er enige i.

Nogle af landene læner sig endda mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, herunder EU's nuværende formandsland, Ungarn.

I øvrigt er det planen, at Ungarn skal være vært for det næste EPC-møde efter Blenheim Palace.

/ritzau/