Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har indledt vanskelige forhandlinger med det liberale parti De Frie Demokrater om en regeringsdannelse. Iagttagere siger, at forhandlingerne muligvis vil trække ud i uger, da de to partier kan får svært ved at nå til enighed om ministerposter og skattepolitik.
Merkel siger, at hun ønsker forhandlingerne afsluttet og en ny regering på plads inden den 9. november, hvor Tyskland er vært for en lang række af verdens ledere i forbindelse med 20-års-dagen for Berlinmurens fald.
Ifølge tabloidavisen Bild håber Merkel imidlertid allerede at få en regering på plads inden den 27. oktober, hvor Forbundsdagen samles for første gang efter valget.
FDP-lederen Guido Westerwelle, der ventes at blive vice-forbundskansler og udenrigsminister i den kommende regering, har udtalt, at han lægger mere vægt på grundighed end på hurtighed i drøftelserne.
Ud over Merkels CDU og Westerwelles FDP er det bayerske parti CSU med i forhandlingerne.
De seneste fire år har Westerwelle vundet anerkendelse som en skarpsindig oppositionsleder i Forbundsdagen og profileret sit parti med en klar erhvervsvenlig linje. De Frie Demokrater fik 14,6 procent af stemmerne og opnåede ved valget deres bedste valgresultat nogensinde. Westerwelle har været FDP-formand siden 2001.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde