Planerne om at offentliggøre, hvem der bliver Grækenlands ny premierminister, og hvilken regering denne skal lede, er stillet i bero, oplyser en kilde tæt på forhandlingerne.
Torsdag er der igen indkaldt til møde, hvor de politiske maratonforhandlinger vil fortsætte.
- Politiske ledere vil mødes torsdag morgen klokken otte med præsident Carolos Papoulias.
Det oplyser præsidentkontoret efter endnu en dag, hvor forhandlingerne ikke har ført til enighed om en samlingsregering, der skal redde Grækenland ud af den finansielle krise.
Tidligere onsdag meddelte den afgående premierminister, George Papandreou, ellers, at partierne var blevet enige om en overgangsregering, som skal implementere gældsaftalen med Europa.
Papandreou sagde samtidig, at han nu ville træder tilbage som premierminister for at gøre plads for overgangsregeringen.
Kilder i det hidtidige regeringsparti Pasok og det konservative parti Nyt Demokrati, sagde desuden, at der var enighed om at gøre parlamentsformanden, Filippos Petsalnikos, til ny regeringschef.
Forinden havde det ellers været Lucas Papademos, tidligere vicepræsident i Den Europæiske Centralbank, der var nævnt som favorit til posten som Grækenlands ny premierminister.
Papademos' kandidatur løb imidlertid ind i modstand fra både det socialistiske Pasok og det konservative parti.
Grækenlands repræsentant i Den Internationale Valutafond, Panagiotis Roumeliotis, den græske EU-ombudsmand Nikiforos Diamantouros samt den afgående finansminister Evangelos Venizelo har også været nævnt som mulige nye regeringschefer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned