Vold, skud og død prægede de første timer af det nye år i Pakistan. Fem mennesker blev dræbt af en vejsidebombe i det urolige Bajaur-distrikt i den nordvestlige del af landet.
De dræbte var en klanleder, der var venligt stemt over for centralregeringen i Islamabad, og fire andre klanleder eller familieoverhoveder fra samme region.
Aktionen fandt sted i landsbyen Salarzai ikke langt fra grænsen til Afghanistan. Området har delvist selvstyre, men klanledere har ved flere lejligheder støttet regeringen i Islamabad i dens militære opgør med militante muslimske oprørere, som opholder sig i samme område.
Der er tale om det seneste drab på klanledere, som arbejder sammen med den pakistanske regeringen. Muslimske oprørere menes at stå bag drabene.
Vejsidebomben eksploderede få timer efter, at mindst tre oprørere blev dræbt af et amerikansk førerløst fly i det nordlige Waziristan, der er et af oprørernes vigtigste tilholdssteder.
De amerikanske fly, kaldet droner, affyrede mindst to bomber mod oprørernes stillinger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker