Regimet i Iran tigger vælgerne om at stemme til præsidentvalget

Der er udbredt apati blandt de 61 millioner vælgere i Iran. De gider ikke stemme.

Ved første runde af præsidentvalget for en uge siden stemte kun 40 procent.

Det er den laveste valgdeltagelse, siden den islamiske revolution væltede shahen i 1979, skriver AFP.

Folkets manglende interesse bekymrer helt oppe i toppen af regimet. Her sidder den snart 85-årige øverste leder, Ali Khamenei, der har været åndelig leder siden 1989.

Han fik posten, som er på livstid, da revolutionsleder ayatollah Khomeini døde.

Khamenei vil have vælgerne op af sofaen til anden og afgørende runde af præsidentvalget fredag.

Han siger, at deltagelsen i første runde var "lavere end ventet", skriver Reuters, der citerer Irans halvofficielle nyhedsbureau Tasnim.

- Vi håber, at folkets deltagelse i anden runde bliver en kilde til stolthed for den islamiske republik, lyder hans besked til folket.

Han kalder deltagelsen "vigtig".

Det er et valg i utide, efter at præsident Ebrahim Raisi omkom ved en helikopterulykke i maj.

Irans præsident står for landets daglige ledelse, men Khamenei træffer alle store beslutninger.

Fredag har vælgerne to kandidater at vælge imellem. Det er de to, der fik flest stemmer i første runde.

Blandt de seks kandidater i første runde var én af dem mere moderat end de øvrige.

Han er en af de to, der stiller op fredag.

Det er Masoud Pezeshkian, en hjertekirurg og tidligere sundhedsminister, der ifølge nyhedsbureauet dpa har talt imod censur af internettet.

Han har også talt om at lempe kravet om, at kvinder skal bære tørklæder. Han har en mindre konfrontatorisk linje over for Vesten.

Over for ham står Saeed Jalili fra regimets konservative fløj - ligesom Khamenei.

Han er tidligere forhandler med Vesten om Irans atomprogram.

Kort før valgets første runde trak to af de seks kandidater sig.

De to kandidater, der blev stemt ud i første runde, har begge bedt deres tilhængere stemme på Jalili i anden runde.

Alle kandidater var på forhånd godkendt af Vogternes Råd, som kontrolleres af Khamenei.

Det skal sikre, at de 85 millioner iranere får en præsident, der støtter det religiøse, shiamuslimske præstestyre.

Set udefra kan det virke, som om vælgerne har et reelt valg i anden runde.

Men nyhedsbureauerne har i Iran talt med en række vælgere, der siger, at der i praksis ikke vil være den store forskel, fordi begge kandidater er godkendt af Khamenei.

En Iran-kender kan dog se nogen forskel.

- Det er et sammenstød mellem visioner. Jililis hårde ideologi mod Pezeshkians opfordring til mere moderation og forandringer, siger analytikeren Ali Vaez fra International Crisis Group til Reuters.

- Men ud over Jalili skal Pezeshkian også konkurrere med vælgerapati og sikre sig i hvert fald nogle stemmer fra det store kritiske, tavse flertal for at vinde.

Den nye præsident ventes ikke at kunne ændre Irans tilgang til atomprogrammet eller støtte til militser i Mellemøsten. De sager hører under Khamenei.

Men måske kan den nyvalgte få indflydelse på, hvem der en dag skal afløse den aldrende Khamenei.

/ritzau/