Regimet i Syrien udveksler fanger med oprørere
Syriske oprørere har frigivet 48 iranske fanger, som har været i oprørernes varetægt siden august, rapporterer iransk stats-tv.
Til gengæld har det syriske regime besluttet at løslade 2130 civile fanger, heriblandt flere tyrkiske statsborgere, oplyser en syrisk oprørsleder.
Serkan Nergis, som er talsmand for den tyrkiske hjælpeorganisation IHH, bekræfter, at de tyrkiske fanger vil blive løsladt onsdag.
- Dette er resultatet af flere måneders civil diplomati udført af vores organisation, siger han.
Oplysningerne er endnu ikke bekræftet fra officielt hold, men en talsmand for de syriske oprørere, Ahmed al-Khatib, siger, at aftalen kom i stand ved hjælp af mæglere fra Tyrkiet og Qatar.
Blandt iranerne er der angiveligt flere pensionerede medlemmer af den iranske revolutionsgarde.
Myndighederne i Teheran har dog hele tiden hævdet, at der blot var tale om 48 pilgrimme, som havde besøgt en shiamuslimsk helligdom i det sydøstlige Damaskus.
I august offentliggjorde de syriske oprørere imidlertid en video med optagelser af de iranske fanger, der blev frataget deres militære identifikationskort.
Iran er en af den syriske præsident Assads vigtigste allierede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned