EU's redningsfond for euro-lande i finansiel knibe har behov for at blive styrket, mener EU's økonomikommissær, Olli Rehn.
- Jeg ønsker ikke at gå ind i tal på dette tidspunkt, siger han på et pressemøde.
Den europæiske redningsfond er på 440 milliarder euro (3300 milliarder kroner), og den fungerer frem til slutningen af næste år.
Rehn siger, der er behov for at styrke den finansielle stabilitetspagt, men også udvide dens arbejdsområder.
Baggrunden for Rehns bemærkninger er det bratte fald på verdens børser, som afspejler usikkerhed over for stabiliteten i euro-zonen og USA's vækstpotentiale.
Men Rehn mener ikke, at der er behov for redningsprogrammer for Spanien og Italien. De to lande er ellers i denne uge kommet i finansmarkedernes søgelys på grund af landenes kæmpestore gæld og deres problemer med at refinansiere gælden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker