Harry Reid, den demokratiske leder i Senatet i Washington, er parat til at støtte den aftale om det amerikanske gældsloft, der ser ud til at være faldet på plads, eller som er lige ved at være på plads, under forhandlinger mellem demokrater og republikanere i Kongressen.
En talsmand for Reid siger, at senatslederen giver aftalen sin støtte, hvis altså også andre demokrater gør det.
Kort før talsmandens udtalelse sagde Reid, at han håber, at aftalen kan komme til afstemning i Senatet søndag aften amerikansk tid.
Det er natten til mandag eller mandag morgen dansk tid.
Det er ikke helt klart, hvor står opbakning gældsaftalen har blande de demokratiske kongresmedlemmer.
Tidligere søndag sagde Raul Grijalva, der tilhører den liberale fløj i partiet, at han ikke kan støtte aftalen. Han leder en gruppe på 74 demokrater i Repræsentanternes Hus.
USA rammer sit nuværende gældsloft på 14.300 milliarder dollar på tirsdag. Inden da skal Kongressen lave en aftale om at hæve loftet, hvis USA fortsat skal kunne låne penge til at betale for statens udgifter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker