Det sydlige Sverige har haft besøg af flere politiske sværvægterne, som advarer de sydsvenske vælgere imod at stemme på det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna (SD) ved valget til Riksdagen på søndag.
Det risikerer at udløse politisk kaos i Sverige, lyder advarslen.
Det sydlige Sverige har traditionelt været SD's højborg, og meningsmålingerne siger, at partiet ved det kommende valg ligger til at blive repræsenteret i Riksdagen i Sverige - muligvis med en rolle som tungen på vægtskålen.
Det forsøger blandt andre det konservative regeringsparti Moderaterna at hindre.
Både statsminister Fredrik Reinfeldt, udenrigsminister Carl Bildt og finansminister Anders Borg - alle fra konservative Moderaterna - har ifølge avisen Dagens Nyheter været på offensiv i Sydsverige med det formål at forsøge at få vælgerne til at lade være med at stemme på SD.
"Den, som holder af Sverige, stemmer ikke på Sverigedemokraterna", hedder et af Moderaternas nye slagord, og det var ifølge avisen hængt op på et banner, da ministrene tirsdag holdt valgmøde på et torv i Malmø.
- Nej. Der vil aldrig opstå en situation, hvor vi vil søge støtte hos Sverigedemokraterna, hvis de kommer i Riksdagen, sagde Reinfeldt.
- Kan SD på sigt få lige så stor indflydelse på svensk politik, som Dansk Folkeparti har fået i Danmark?, lød et spørgsmål til statsministeren, der kort svarede "nej".
Finansminister Borg sagde, at der er en alvorlig situation.
- Det er ikke noget tilfælde, at international presse taler om risiko for parlamentarisk kaos i Sverige, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde