Sveriges nyudnævnte ministre har stået skoleret over for regeringschefen Fredrik Reinfeldt, som kræver at få alle skeletter ud af skabet.
Reinfeldt vil nemlig for alt i verden undgå en gentagelse af skandalen fra 2006, hvor to ministre ikke fortalte sandheden om deres lovovertrædelser og måtte gå af kort tid efter, at de var udpeget.
Men denne gang skal det være anderledes, og Reinfeldt har derfor tvunget sine ministre til at lægge alle kort på bordet og fortælle, hvis de har haft et narkotikamisbrug, kørt for stærkt eller benyttet sig af sort arbejde.
Det har blandt andet fået den nye integrationsminister, Erik Ullenhag, fra det liberale Folkpartiet til at gå til at indrømme, at han røg hash, da han var ung.
- Da jeg var ung prøvede jeg i enkelte tilfælde marihuana. Det var vældig dumt. Jeg har snakket med såvel statsministeren som partilederen i Folkpartiet, siger Ullenhag til avisen Aftonbladet.
Også flere af de syv andre nye ministre i Reinfeldts regering har begået lovovertrædelser af forskellig art - men alligevel har de fået lov at være med på holdet.
- Vi havde sort rengøringshjælp i et halvt år i 2001. Mange gjorde det, og jeg gjorde det, men det var dumt, siger socialminister Ulf Kristersson fra Moderaterna.
Der findes også flere trafiksyndere blandt de nye ministre. Infrastrukturminister Catharina Elmsäter-Svärd mistede ligefrem kørekortet for at køre for stærkt.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde