Smoggen over Hongkong bliver stadig mere tæt. En måling foretaget mandag morgen viser, at luftforureningen er rekordhøj.
Luftforureningsindekset (API) steg til niveauer mellem 179 og helt op til 413 ved en måler, der er placeret ved en trafikeret vej.
Den hidtidige rekord stammer fra juli 2008, hvor der blev målt en API på 202.
- API ventes at nå niveauet "meget højt" eller "alvorligt", lyder det i en meddelelse fra Hongkongs miljøstyrelse.
Ved en API på mere end 100 anbefales folk med luftvejssygdomme og hjerteproblemer at holde sig inden døre. Hvis API er over 200, anbefales alle at blive indendøre eller undgå at opholde sig i områder med tung trafik.
Forurening er et alvorligt problem i Hongkong, og kritikere mener, at den holder internationale investorer væk fra byen.
Myndighederne beskylder ofte forurening fra kinesisk industri på den anden side af grænsen for at være skyld i den dårlige luftkvalitet, men en undersøgelse sidste år viste, at Hongkongs egen trafik er hovedsynderen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker