Antallet af journalister, der har mistet livet, mens de passede deres arbejde, slår rekord i år.
Den amerikanske presseorganisation Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) har foreløbig registreret 68 dræbte journalister i 2009.
Det er én mere end den hidtidige rekord fra 2007, hvor 67 journalister mistede livet, især på grund af en forværret sikkerhedssituation i Irak.
I år er det især massakren i det sydlige Filippinerne, der sætter sine blodige spor på statistikkerne. Hele 32 journalister er omkommet på voldelig vis i Filippinerne i år, heraf 31 som blev mejet ned i forbindelse med en politisk strid mellem to klaner i den sydlige del af Filippinerne i sidste måned, siger CPJ.
Af samme grund indtager Filippinerne i år den kedelige førsteplads over lande, hvor flest journalister er dræbt.
På andenpladsen ligger Somalia, hvor ni journalister er dræbt i år.
Irak, der har ligget øverst i de seneste seks år, falder i år til en tredjeplads. Fire journalister mistede livet på grund af uroligheder i Irak i 2009. Det er det laveste antal siden den amerikanskledede invasion i 2003.
Langt de fleste ofre er lokale, siger CPJ. Kun to af de i alt 68 dræbte i år var udlændinge.
CPJ vurderer, at bag tre ud af fire drab ligger der en form for hævnmotiv på grund af noget, journalisterne har skrevet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned