Et par fodgængere passerer tirsdag forbi et busstoppested i det centrale London, hvor en af regeringens kampagne-plakater opfordrer folk til at blive hjemme i løbet af jul og nytår. Foto: Tolga Akmen/Ritzau ScanpixTolga Akmen/Ritzau Scanpix
For første gang er der registreret over 50.000 nye smittede i Storbritannien. Flere er indlagt end i foråret.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Storbritannien har tirsdag sat ny smitterekord.
I løbet af de seneste 24 timer er der registreret 53.135 nye tilfælde af coronasmitte. Det er det hidtil højeste i år.
Dagen inden var antallet af nye smittetilfælde lidt over 41.000.
Det meddeler det britiske sundhedsministerium.
Samtidig er der en udbredt bekymring for, at presset på hospitalerne i især England er ved at være for voldsomt.
Annonce
De ansatte på hospitalerne er presset "til bristepunktet", siger Samantha Batt-Rawden, der er intensivlæge og formand for den britiske lægeforening.
- Vi er strakt til det yderste, skriver hun på Twitter.
Ansatte i sundhedsvæsnet "er ikke blevet prioriteret til at få en vaccine og bliver syge i hobetal med den nye variant", skriver Samantha Batt-Rawden videre.
- I dag fandt vi ud af, at vi har flere patienter med covid på hospitalerne end nogensinde før i England. Dette er ikke en øvelse. Vær søde at tro på os.
Tal fra sygehusene viste mandag, at der er over 20.000 covid-patienter indlagt på hospitalerne alene i England.
Det er flere end i den værste periode i april, hvor der var knap 19.000 patienter indlagt på de engelske hospitaler.
Eksperter mener, at det er den nye variant af coronavirus, der især har bredt sig i det sydøstlige England, der er skyld i det stigende antal indlæggelser.
Regeringen er under pres for at indføre flere tiltag, der kan bremse for smitten. Blandt andet er der forslag om at vente med at sende børnene tilbage i skole efter juleferien.
Sundhedsminister Matt Hancock ventes onsdag at meddele Underhuset, om der er brug for yderligere tiltag.
I forvejen er der indført strenge restriktioner i de dele af landet, der er hårdest ramt. Det gælder blandt andet det sydøstlige England, der også omfatter hovedstaden London.
Annonce
Over 24 millioner mennesker lever i områder, hvor de strengeste tiltag er i kraft. Her er barer, restauranter, fitnesscentre og andre ikke-nødvendige forretninger og butikker lukket.
Antallet af døde med corona lyder tirsdag på 414, som alle er blevet testet positive inden for de seneste fire uger.
Dermed er i alt 71.567 mennesker døde med coronavirus i Storbritannien, der har et indbyggertal på cirka 66 millioner mennesker, heraf cirka 56 millioner i England.
De ansatte på hospitalerne i England er presset "til bristepunktet" på grund af rekordmange indlagte coronapatienter, siger formanden for den britiske lægeforening. Hun tilføjer, at de ansatte på hospitalerne melder sig syge i hobetal, og at de ikke er blevet prioriteret som nogle af de første, der skal have en vaccine. Foto: Tolga Akmen/Ritzau ScanpixTolga Akmen/Ritzau Scanpix
NHS staff are at breaking point. They are trying to speak up about how bad things are on the frontline but are being shot down on Twitter. Today we learnt that we have more patients with COVID in hospital than ever before in the England. This is not a drill. Please believe us ???? pic.twitter.com/2ADRik5jIS
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt