Rekordmange vinterbadere svømmer om kap i kolde Donau
Nogle er mere friske til at hoppe i Donau end andre. Temperaturen er 2,5 plusgrader i floden ved Neuburg i Tyskland. Det er 50. gang, at den traditionsrige svømmetur på 400 meter afholdes i den vinterkolde flod. Foto: Andreas Gebert/Reuters
Andreas Gebert/Reuters
Flere svømmere måtte op af Donau på grund af kuldechok i jubilæumsarrangement i det sydlige Tyskland.
1917 vinterbadere i alle aldre har lørdag været i det kolde vand i floden Donau ved byen Neuburg an der Donau i det sydlige Tyskland.
Aldrig tidligere har så mange svømmere deltaget i det efterhånden traditionsrige løb i den kolde flod. Svømmerne skulle tilbagelægge 400 meter.
Lørdag var 50. gang, at arrangementet løb af stablen.
De fleste deltagere var i neoprendragter, men omkring 70 deltagere havde ikke andet end almindeligt badetøj på.
Arrangørerne siger, at de måtte hjælpe 20 svømmere op under løbet, da kulden lammede deres kroppe.
Frivillige stod klar på bredden med varm suppe, efterhånden som svømmerne kom op af Donau.
En af veteranerne i Donau-svømmeturen er Michael Möller. Han fortæller, at han i de første to år, hvor han var med, var iført neoprendragt.
Men i de seneste 13 år har han taget turen i bar overkrop.
- Det er meget forfriskende, som han forklarer.
Thomas Giesefeld fortæller, at han er med, fordi det giver en fantastisk følelse.
- Når kroppen vender tilbage til det normale, er det bare fantastisk. Det føles som champagne, og i flere timer er det som om, at man går på luft. Jeg kan ikke rigtig beskrive det, men det er sådan, det er.
Arrangørerne siger, at 222 forskellige grupper deltog i årets kolde Donau-kapløb.
Der var også svømmere fra andre lande, herunder Polen, Frankrig og Tjekkiet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker