Relativt fredeligt valg i Afghanistan
Foto: RAFIQ MAQBOOL/AP
POLFOTO/AP
Fra flere sider roses torsdagens præsidentvalg i Afghanistan, selv om over 50 mennesker blev dræbt. Det kniber dog med valgdeltagelsen.
Den afghanske præsident fik tilslutning af internationale repræsentanter, da han roste afviklingen af torsdagens præsident og lokalvalg.
- Det afghanske folk trodsede raketter, bomber og chikane og kom ud for at stemme, siger præsident Karzai i en tv-tale.
Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, lykønskede afghanerne for "det mod, de har vist ved at trodse trusler om vold for at udøve deres demokratiske rettigheder".
Også FN's særlige repræsentant i Afghanistan og FN's generalsekretær glæder sig over forløbet, selv om over 50 mennesker blev dræbt i voldelige episoder rundt om i landet.
De første valgresultater kan ventes i løbet af den kommende weekend. Det officielle resultat offentliggøres først midt i september.
Det varer også nogen tid, før valgdeltagelsen bliver kendt. Den afghanske valgkommission regner med, at stemmedeltagelsen kan nå op på 50 procent. Det er langt fra de 70 procent ved præsidentvalget i 2004, da Karzai blev valgt første gang.
Hamid Karzai er favorit til at fortsætte på posten. Men hvis ikke han får halvdelen af stemmerne i første runde, skal der være en anden runde om seks uger mellem ham og hans værste rival ved torsdagens afstemning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker