Sammenstød mellem kristne og muslimer i det østlige Nigeria har kostet otte mennesker livet. 40 andre er alvorligt såret, oplyser politiet.
Samtidig er seks moskéer og en kirke blevet brændt.
Kampene mellem muslimske og kristne unge i byen Wukari brød ud tirsdag på grund af en strid om opførelsen af en moské på det lokale politihovedkvarters grund. Wukari er en fortrinsvis kristen by i staten Taraba.
En kristen gruppe, der er modstandere af byggeriet, jævnede moskéen med jorden, siger en talsmand for politiet.
Muslimer svarede igen ved at angribe en nærliggende kirke, hvilket førte til de voldsomme sammenstød.
Politiet sendte forstærkninger til området, hvor roen vendte tilbage onsdag.
Der er ofte religiøse sammenstød i Nigeria, fortrinsvis i den nordlige del af landet. Alene i år er hundreder af mennesker blevet dræbt.
Af Nigerias 150 millioner mennesker er ca. halvdelen kristne og halvdelen muslimer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker