Religiøse klanopgør i Nigeria koster mindst 48 livet
Opgør mellem klaner og skudkampe med soldater har kostet mindst 48 mennesker livet i det centrale Nigeria.
Snesevis af huse er brændt ned.
Angrebene var tilsyneladende gengældelse for kvægtyveri.
Det giver ofte anledning til voldelige sammenstød i det såkaldte Middle Belt, hvor det overvejende muslimske nord møder det kristne syden.
De seneste angreb kom torsdag. De var rettet mod tre landsbyer.
I yderligere to landsbyer blev huse brændt ned. Det drejer sig om cirka 100 huse, siger en talsmand for hæren.
- Vi har nu i alt 48 døde fra angrebene på de tre landbyer, siger han.
Det er kvægdrivere fra den overvejende muslimske Fulani-gruppe, som mistænkes for at stå bag angrebene på landsbyerne, hvor der bor kristne fra den etniske tarok-gruppe.
Tusindvis er blevet dræbt i det centrale Nigeria inden for de seneste år under sammenstød mellem muslimske og kristne klaner.
De har kæmpet om retten til jord og retten til magten.
Den rabiate islamiske organisation Boko Haram har fra sine baser i det nordøstlige Nigeria gennemført raids mod det centrale Nigeria og medvirket til de blodige optrin.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned