Islam er imod at begrave døde i havet.
Det fastslår en talsmand for den islamiske institution al-Azhar i Kairo, Egyptens hovedstad.
Al-Azhar regnes for sunniislams ledende myndighed, og Osama bin Laden var sunnimuslim.
Han blev dræbt af amerikanske specialstyrker natten til mandag dansk tid. Hans lig er droppet i havet, efter at der var holdt religiøse ritualer på dækket af et hangarskib.
- Hvis det er sandt, at liget blev kastet i havet, så er islam helt imod det. Ethvert lig, om det er af en, som er myrdet eller død af naturlige årsager, skal respekteres.
Det siger Mahmud Azab, en rådgiver for Azhars imam, sheik Ahmed al-Tayeb.
- Lig, om det er fra troende eller ikketroende, muslimer eller kristne, skal respekteres, siger han.
Ifølge rådgiveren accepterer "islam kun begravelser", medmindre andet er uundgåeligt. Eksempelvis hvis én er druknet.
Amerikanske embedsmænd siger, at den døde Osama bin Laden blev begravet i havet for at hindre, at hans grav skulle blive et valfartssted for hans tilhængere.
En embedsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at der heller ikke var tid til at drøfte bin Ladens begravelse med andre lande.
Andre embedsmand siger, at amerikanerne havde sikret sig, at de behandlede liget i henhold til islamisk praksis og tradition.
Der blev foretaget muslimske begravelsesritualer på dækket af et amerikansk hangarskib, inden liget blev begravet i havet.
Når en muslim dør, vaskes kroppen under et særligt ritual, der foretages af muslimer. Derefter begraves liget i jorden så hurtigt som muligt, normalt inden for 24 timer.
Normalt vikles liget ind i et hvidt klæde, og liget begraves i jorden uden kiste.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker