Den republikanske senator Lisa Murkowaski siger, at hun har vundet senatsvalget i den amerikanske stat Alaska efter en lang og bitter kamp med hendes modkandidat Joe Miller, der er med i den yderst konservative Tea Party-bevægelse.
Resultatet er endnu ikke officielt. Men hun siger, at hun har fået over 10.000 flere stemmer end hver af sine to modkandidater, Joe Miller og demokraten Scott McAdams.
De 10.000 stemmer er vigtige, da Joe Miller har indledt en retssag for at få godt 8000 håndskrevne stemmesedler med Lisa Kurkowskis navn på, erklæret ugyldige. Blandt andet fordi hendes navn er stavet forkert.
Dermed vil Lisa Murkowski under alle omstændigheder blive genvalgt til senatet, uanset om de 8000 omstridte stemmesedler erklæres ugyldige.
Er Lisa Murmkowskis oplysninger korrekte, indebærer det et alvorligt tilbageslag for Sarah Palin, der er frontfigur for den konservative Tea Party-bevægelse og fra Alaska. Sarah Palin har støttet Joe Miller under valgkampen op til midtvejsvalget tidligere i november.
- Vi har skrevet historie. Der er sket et mirakel, siger Murkowski.
Joe Miller slog overraskende Lisa Murkowski, da republikanerne i Alaska skulle finde en kandidat til Senatet i Washington. Lisa Murkowski stillede derefter op som uafhængig kandidat, og vælgerne skulle skrive hendes navn på stemmesedlerne.
Hvis hendes sejr bekræftes af valgmyndighederne, er det første gang siden 1954, at en senator bliver valg til senatet via håndskrevne stemmesedler kaldet "write-in stemmesedler".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub