Efter en tæt afstemning kan republikanske Scott Brown overraskende kalde sig vinder af valget til det amerikanske senat i staten Massachusetts.
Brown, der er senator i Massachusetts, står til at få 52 procent af stemmerne. Det er 5 procentpoint flere end modstanderen, den demokratiske rigsadvokat Martha Coakley.
Tallene, der bygger på indrapporterede resultater fra 90 procent af statens valgsteder, har fået Coakley til at erkende nederlaget.
I valgkampen har det ellers længe set ud til, at Demokraterne ville løbe af med sejren og pladsen i Senatet. Men over de seneste uger er det lykkes Brown at tiltrække mange vælgere, blandt andet ved at love at stemme imod præsident Obamas sundhedsreform.
Netop dette faktum kan vise sig at få store konsekvenser for Obamas ambitioner om en gennemgribende reform af det amerikanske sundhedsvæsen. For med Brown i folden kan Republikanerne i Kongressens andet kammer, Senatet, mønstre 41 stemmer, hvilket præcis er nok til at forhindre, at reformen bliver gennemført.
Det Hvide Hus tager i første omgang resultatet fra Massachusetts med sindsro. Talsmand for præsident Barack Obama Robert Gibbs tror således ikke, at det vil påvirke gennemførelsen reformen. Demokraterne har op til valget i Massachusetts lovet, at reformen vil blive gennemført i Kongressen - uanset resultatet.
Talsmanden siger samtidig, at Obama lykønsker Brown med sejren og understreger, at præsidenten vil samarbejde med senatoren om de "presserende økonomiske udfordringer".
Valget i Massachusetts er en konsekvens af, at det demokratiske partiikon Edward Kennedy døde i august i fjor. Dermed blev det embede, Kennedy har bestridt i 46 år i Senatet, ledigt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde