Republikanere klager over Harris' nyfundne penge
Republikanerne er bare "jaloux", lyder det fra vicepræsident Kamala Harris' valgkampagne. (Arkivfoto). Foto: Kevin Mohatt/Reuters
Ifølge Republikanerne kan Kamala Harris ikke overtage pengebeløb, der er doneret til Joe Biden.
Den demokratiske vicepræsident, Kamala Harris, bør ikke få adgang til penge, der er doneret til partifællen Joe Biden, USA's præsident, i forbindelse med den amerikanske valgkamp.
Det mener Republikanerne, der har indgivet en klage til den amerikanske valgkommission (FEC).
Biden har for nylig trukket sig fra valgkampen for i stedet at bakke op om at gøre Harris til Demokraternes præsidentkandidat.
På den baggrund har Harris fået adgang til en konto, hvor der står cirka 95 millioner dollar - omkring 653 millioner kroner.
Pengene blev doneret til Bidens valgkampagne i forventningen om, at han ville blive partiets præsidentkandidat til valget 5. november.
David Warrington, som er jurist for den republikanske præsidentkandidat, ekspræsident Donald Trump, beskriver i sin klage på vegne af partiet udviklingen som en form for tyveri.
Harris begår, hvad Warrington beskriver som "den største overtrædelse af reglerne om partistøtte i USA's historie".
Republikanerne forsøger på flere fronter at forhindre Harris i at blive Demokraternes kandidat. Hun er endnu ikke formelt blevet valgt, men har opbakning fra store dele af partiet.
Saurav Ghosh, der er jurist ved vagthunden Campaign Legal Center, argumenterer for, at Republikanerne intet har at komme efter, da Harris som kandidat til vicepræsident var en del af Bidens valgkampagne.
Desuden, udtaler Ghosh, er det tvivlsomt, om FEC får mulighed for at behandle klagen inden præsidentvalget.
Harris valgkampagne har oplyst, at det er lykkedes at indsamle 100 millioner dollar - knap 700 millioner kroner - siden søndag, hvor Biden offentliggjorde sin beslutning.
- Republikanerne er muligvis jaloux over, at Demokraterne er begejstrede for at slå Donald Trump, men grundløse juridiske klager er blot en distrahering, mens vi rekrutterer frivillige, snakker med vælgere og vinder det her valg, udtaler talsperson for Harris' valgkampagne Charles Kretchmer Lutvak.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned