Republikanere kræver økonomimøde med Obama
Foto: Saul Loeb /Scanpix
Saul Loeb /Scanpix
Der sker ikke noget, lyder det fra de republikanske ledere i Washington DC i USA.
Situationen er fastlåst, og nu vil republikanerne have præsident Barack Obama i tale.
Det er den alvorlige økonomiske situation, som republikanerne vil tale om.
Hvis de folkevalgte i Washington ikke enes om et nyt budget inden nytår, træder en stribe offentlige besparelser og skattestigninger automatisk i kraft.
Det blev politikerne i USA tidligere enige om. Blandt andet da de i sin tid besluttede at øge grænsen for, hvor stor gæld landet må have.
Så risikerer USA's økonomi at gå helt i stå - den økonomiske afgrund.
Måske vil det brede sig og trække den globale økonomi ned i en ny krise.
- Der sker ikke noget (i forhandlingerne), siger Eric Cantor, der er republikansk flertalsleder i Repræsentanternes Hus.
- Vi beder præsidenten om at mødes med os, siger han efter et møde med sine partifæller.
John Boehner, formand for Repræsentanternes Hus, har fremlagt et udspil over for Obama, der imidlertid har afvist det.
Præsidenten har sagt, at han ikke vil acceptere, at den mest velhavende del af de amerikanske skatteydere fritages for skattestigninger, sådan som der lægges op til i Boehners forslag.
Ifølge republikanerne omfatter deres plan nye indtægter for staten på omkring 800 milliarder dollar ved blandt andet at lukke nogle skattehuller for de allerrigeste.
Obama har derimod fremlagt et forslag, der medregner indtægter fra skattestigninger for de rigeste amerikanere.
Præsidenten siger onsdag, at der blandt republikanerne er en erkendelse af, at de kan acceptere, at nogle skatter stiger.
- Den republikanske ledelse må anerkende denne realitet, siger Obama.
Boehner siger, at han er klar til at tale med Obama om uenigheden.
- Jeg er til rådighed for et møde med præsidenten, hvornår det skal være, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned