Demokraterne i Repræsentanternes Hus i Washington tabte lørdag aften dansk tid en afstemning i den verserende strid om det amerikanske gældsloft.
Et demokratisk forslag faldt med 246 stemmer imod og 173 for.
Afstemningen handlede om, hvorvidt forslaget skulle have en hurtig behandling i Repræsentanternes Hus.
Men det ville kræve et flertal på to tredjedele, hvis forslagets behandling skulle foregå under de regler, der begrænser debatten og åbner for en hurtig vedtagelse.
Disse regler er også overvejende beregnet for ikke-kontroversielle spørgsmål.
Dermed er løsningen på striden om gældsloftet stadig ude af syne. På tirsdag går USA i betalingsstandsning, hvis politikerne i Kongressen ikke forinden er blevet enige om, at USA kan fortsætte med at optage lån.
Gældsloftet er på 14.300 milliarder dollar, omkring 74.700 milliarder kroner, og det ventes USA at ramme på tirsdag.
Der forhandles på fuld tryk for at blive enige om et kompromisforslag mellem de republikanske og demokratiske politikere.
Det Hvide Hus siger, at præsident Barack Obama sent lørdag (dansk tid) skal mødes med den demokratiske leder i Senatet, Harry Reid, og demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, for at blive opdateret om situationen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker