Herman Cain, der kæmper om at blive udpeget til Republikanernes præsidentkandidat ved valget i USA næste år, er ude i alvorlige problemer. 40 procent af de republikanske vælgere har mistet tiltro til ham efter at have set en video, hvor en kvinde anklager ham for sexchikane.
Det viser en meningsmåling offentliggjort af nyhedsbureauet Reuters tirsdag.
39 procent af de adspurgte siger, at de tror, at kvinden, Sharon Bialek, taler sandt, når hun hævder, at Cain befamlede hende under et møde, de to havde i 1997.
Målingen bygger på interviews med 462 republikanske vælgere mandag og tirsdag.
Bialek trådte mandag frem på et pressemøde i New York og forklarede, at Cain under mødet i en bil stak sin ene hånd op under hendes kjole og derefter trak hendes hoved ned mod hans skød.
Bialek siger, at hun havde opsøgt Cain for at bede om hjælp til at skaffe et arbejde.
Straks efter pressemødet mandag betegnede Cains talsmand påstandene fra Bialek som "fuldstændig falske".
Bialek er den fjerde kvinde, der inden for få uger er trådt frem og har beskyldt Cain for sexchikane, da han i 1990'erne var chef for USA's nationale restaurantforbund i 1990'erne.
Beskyldningerne kan alvorligt skade Cains muligheder for at blive nomineret til Republikanernes præsidentkandidat 2012 og dermed blive manden, der skal op imod Barack Obama i den kommende præsidentvalgkamp.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned