Republikansk leder langer hårdt ud mod FBI i Clinton-sag
Paul Ryan fra Repræsentanternes Hus mener FBI's afgørelse i sag om e-mail kan danne frygtelig præcedens.
Den republikanske leder af Repræsentanters Hus langer hårdt ud efter FBI's anbefaling om at skåne tidligere udenrigsminister Hillary Clinton mod tiltale i en sag om e-mail.
- Afvisningen af tiltale mod Clinton for hensynsløs fejlhåndtering og videreformidling af informationer om national sikkerhed vil sætte en frygtelig præcedens, siger Paul Ryan i en udtalelse.
Det amerikanske forbundspolitis direktør, James Comey, nævnte under et pressemøde tirsdag blandt andet, at den demokratiske præsidentkandidat har undladt at videregive tusindvis af e-mail til undersøgelsen. Tre af disse indeholdt følsomme oplysninger.
FBI indstillede ikke desto mindre til justitsministeren, at der ikke bør rejses tiltale.
Den beslutning er Ryan utilfreds med.
- Undersøgelsen afdækker meget klart, at Clinton førte det amerikanske folk bag lyset, da hun blev konfronteret med sine kriminelle handlinger, siger republikaneren.
Sagen har været en potentiel bombe under Clintons drøm om at blive præsident Barack Obamas afløser.
En talsmand for den demokratiske præsidentkandidat siger efter FBI-indstillingen, at lejren er tilfreds med beslutningen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned