Rester af 800 tyske soldater er fundet i russisk massegrav
Knogleresterne menes at stamme fra soldater, der blev dræbt i Stalingrad under Anden Verdenskrig.
En massegrav med resterne af 800 tyske soldater, der blev dræbt under Anden Verdenskrig, er blevet fundet i forbindelse med bygningsarbejde i den russiske by Volgograd.
Det oplyser den tyske kommission for krigsgravsteder fredag.
Opdagelsen i den tidligere omstridte by, der før var kendt som Stalingrad, blev gjort, da bygningsarbejdere var i gang med at grave vandrør ned.
En komplet udgravning af massegraven kan blive kompliceret, da en del af den ligger under et boligkompleks, oplyser kommissionen.
Sovjetunionens sejr over tyskerne i Stalingrad bliver betragtet som et af de store vendepunkter under Anden Verdenskrig.
Det vurderes, at omkring 700.000 soldater og civile på begge sider blev dræbt under kampene, der forløb over vinteren 1942-1943.
Nogle historikere mener, at mere end en million mennesker døde under kampen i Stalingrad. Mange af dem skulle være frosset ihjel, og adskillige er stadig officielt savnet.
Knogleresterne, der nu er blevet fundet i Volgograd, menes at stamme fra tyske soldater, der døde i vintermånederne 1942-1943, oplyser de tyske myndigheder.
Den tyske kommission for krigsgravsteder har arbejdet sammen med russiske myndigheder i området i omkring 25 år.
Myndighederne vil kontakte de pårørende, hvis det lykkes at identificere ligresterne.
De jordiske rester vil blive nu blive genbegravet på en officiel militærgravplads omkring 40 kilometer uden for Volgograd.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned