Den amerikanske regering siger, at den øjeblikkelig vil gå til en appeldomstol med en kendelse fra en domstol, som er gået imod præsident Barack Obamas seks måneder lange forbud mod boringer på dybt vand.
- Præsident Obama er overbevist om, at en fortsættelse af boringer på disse dybder uden at vide, hvad der skete ved ulykken i Den Mexicanske Golf, ikke giver mening og er farlig for de involverede. . . og for miljøet, siger talsmanden for Det hvide Hus, Robert Gibbs.
Kort forinden var en dommer i Louisiana gået imod forbuddet, som dagligt påfører områdets erhvervsliv skade ifølge en række firmaer i olieindustrien.
Obama indførte det generelle boreforbud i Den Mexicanske Golf, så en særlig kommission kunne undersøge, hvad der fik Deepwater Horizon-platformen til at eksplodere og efterfølgende udlede enorme mængder olie i vandet ved USA's sydkyst.
Før udslippet var USA's regering villig til at ophæve det flere årtier lange forbud mod nye boringer på dybt vand, men Obama har på grund af det dramatiske olieudslip ændret politik på området.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde