Radovan Karadzic fik ikke held til at få udsat sagen mod sig ved at udeblive fra tirsdagens retsmøde ved Krigsforbryderdomstolen for Det Tidligere Jugoslavien i Haag.
Ifølge den ledende dommer, O-Gon Kwon, var retten af den opfattelse, at eftersom Karadzic ikke havde benyttet sin ret til at være til stede, måtte han acceptere konsekvenserne. Derpå lod han anklagemyndigheden fremlægge sagen.
Anklageren lagde ud med at udpege den nu 64-årige Karadzic som øverste chef for den etniske udrensning, som fandt sted under krigen i Bosnien fra 1992 til 1995.
Karadzic har insisteret på at forsvare sig selv, men vil have sagen udsat ni måneder for at kunne forberede sig ordentligt.
Der er rejst i alt 11 anklagepunkter mod ham. Blandt andet for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
Krigen i Bosnien kostede 100.000 mennesker livet, mens 2,2 mennesker blev fordrevet.
Ved åbningen af sagen mandag kunne BBC vise billeder af den bosniske muslim Fikret Alic, der med nød og næppe overlevede rædslerne, og var i Haag for at bevidne starten på retssagen. Billedet af den udsultede og hårdt medtagede Fikret Alic, der stod bag et pigtrådshegn i en fangelejr, gik i 1992 verden rundt. I dag bor han i Sønderborg på Als.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned