Retssag mod Karadzic starter 19. oktober

Retssagen mod den bosniskserbiske leder Radovan Karadzic for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden skal starte den 19. oktober.

Dommer O-Gon Kwon fra Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien siger, at den 19. oktober er "en passende dato" for retssagen.

Karadzic står anklaget for 11 tiltalepunkter, heriblandt den 44 måneder lange belejring af Sarajevo, hvor 10.0000 mennesker blev dræbt, og massakren i Srebrenica i juli 1955, der kostede omkring 8000 muslimske mænd og drenge livet.

Karadzic blev anholdt i Serbiens hovedstad, Beograd, i juli 2008.

/ritzau/AFP

Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien indleder retssagen mod den bosniskserbiske leder Radovan Karadzic den 19. oktober.

Offentliggjort Sidst opdateret