Retsudvalg i Repræsentanternes Hus vil have rigsretssag
Der bør indledes en rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump. Det mener et flertal i retsudvalget i Repræsentanternes Hus, viser en afstemning fredag. Ifølge udvalgets formand, Jerrold Nadler, ønsker det præsidenten anklaget for magtmisbrug og for at hindre at lade retfærdigheden ske fyldest. Foto: Pool New/Reuters
Pool New/Reuters
Udvalget besluttede fredag efter en 14 timer lang debat at anbefale en rigsretssag mod præsident Donald Trump.
Retsudvalget i Repræsentanternes Hus i Kongressen har ved afstemning anbefalet, at der indledes rigsretssag mod præsident Donald Trump.
Efter at have debatteret i 14 timer besluttede udvalget ved en afstemning fredag eftermiddag dansk tid at anbefale en rigsretssag mod præsidenten.
Demokraterne har et flertal i udvalget.
Afgørelsen betyder, at hele Repræsentanternes Hus nu skal stemme om, hvorvidt der skal rejses en rigsretssag mod Trump. Det ventes at ske onsdag i næste uge, siger kilder i det demokratiske parti.
Formanden for retsudvalget, Jerrold Nadler, har sagt, at Demokraterne i udvalget vil have anklaget Trump for to lovovertrædelser ved en rigsretsproces. Det er magtmisbrug og hindring af at lade retfærdigheden ske fyldest.
Trump, der er republikaner, ser ifølge Nadler sig selv "som hævet over loven".En eventuel rigsretssag mod Trump vil være den tredje mod en siddende præsident i USA's historie. En rigsretssag finder ikke sted ved domstolene, men i Senatet.
Hvis der kommer en rigsretssag mod Trump, ventes den i januar.
Donald Trump siger fredag til fremmødte journalister ved Det Hvide Hus, at han intet har imod en lang rigsretssag. Han ønsker nemlig at finde ud af, hvem der er whistlebloweren, som har fået Demokraterne til at jagte sagen.
Præsidenten kalder dog i samme ombæring processen for en farce og siger, at Demokraterne trivialiserer rigsretsprocessen.
Sagen er opstået på grund af en telefonsamtale, som Trump havde med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, i sommer.
Donald Trump beskyldes for have forsøgt at presse Ukraines præsident til at undersøge Joe Biden og dennes søn for korruption.
Demokraten Biden er en af Trumps politiske rivaler og blandt favoritterne til at blive Demokraternes kandidat ved præsidentvalget næste år.
Tre eksperter i USA's forfatning sagde under en afhøring i Kongressen tidligere i denne måned, at Trump klart forsøgte at bruge et andet land - Ukraine - til at hjælpe ham med at blive genvalgt i 2020.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde