Retsudvalg skrotter to kandidater til EU-Kommissionen
Interessekonflikter sætter høring af to kandidater på pause efter afstemning i EU-udvalg.
Europa-Parlamentets retsudvalg har torsdag vendt tommelen ned til to kandidater til EU-Kommissionen.
Udvalget har netop sendt en besked til EU-Kommissionen og meddelt, at den rumænske og den ungarske kandidat ikke kan godkendes. Det bekræfter en pressetalsmand for parlamentet.
Udvalget har stemt om den ungarske og den rumænske kandidat, som ifølge udvalget har interessekonflikter.
Ungareren László Trócsányi, som var justitsminister indtil 30. juni, kan ikke godkendes til høring i parlamentet. Det skyldes en forbindelse mellem hans advokatfirma og Ungarns regering.
Rumæneren Rovana Plumbs sag handler om et millionlån i forbindelse med en valgkampagne tidligere på året.
Retsudvalget skal vurdere, om kandidater har interessekonflikter. Det er ikke retsudvalget, som tager stilling til indholdet i det job, som kandidaten er udset til at varetage.
Hvis det på baggrund af indsendt materiale vurderes, at der kan være problemer med en kandidat, kan retsudvalget indkalde kandidater til møde, og udvalget behandler sagen.
Det har været tilfældet for rumæneren og ungareren.
Først fra næste uge er der høringer, hvor EU-Parlamentets forskellige fagudvalg skal have kandidaterne ind til kritiske spørgsmål.
- Det er ikke den bedste start. Det er ikke to tilfældige kommissærkandidater, som vi har med at gøre. Det er to, der er blevet debatteret allermest, siger Morten Løkkegaard (V).
Den danske kommissærkandidat, Margrethe Vestager, skal til høring 8. oktober.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned