Rettelser på Twitter fører til mere falsk information
Ny rapport siger, at klagereaktioner på falske nyheder på Twitter fører til endnu mere desinformation og hadske udfald." Der er tale om lidet opmuntrende konklusioner", siger forskeren bag rapporten om Twitter, Mohsen Mosleh ved Exeters Universitet i Storbritannien. Foto: Matt Rourke/Ritzau Scanpix
Matt Rourke/Ritzau Scanpix
Rapport: Reaktioner på falske nyheder på Twitter fører til endnu mere desinformation og flere hadske udfald.
Ny rapport siger, at reaktioner på falske nyheder på Twitter fører til endnu mere desinformation og hadske udfald.
I forsøg oprettede forskere en række robotkonti, der fremstod som tilhørende ægte personer.
Hver gang en af 11 urigtige nyheder dukkede op, sendte disse robotkonti et tweet, der rejste tvivl om sandhedsværdien af udsagnene.
- Reaktionerne på disse tweets var hidsige og forværrede desinformationen. Der er tale om lidet opmuntrende konklusioner, siger forskeren bag rapporten, Mohsen Mosleh ved Exeters Universitet i Storbritannien, ifølge dpa.
- Når brugere bliver korrigeret, retweeter de andre nyheder, som også er falske, af endnu dårligere kvalitet og endnu mere partiske. Deres retweets kom til at indeholde endnu mere giftig sprogbrug, konstaterer han.
Forskerne har gennemgået materiale fra 2000 Twitter-brugere med forskellige politiske opfattelser, som havde udsendt tweets om en af i alt 11 udbredte, flittigt delte falske nyheder.
Alle de 11 nyheder var udvalgt af faktakontrollanter på hjemmesiden snopes.com.
Det var blandt andet nyheder om, at Ukraine havde givet flere penge end noget andet land til Clinton Foundation, og at Donald Trump engang skulle have smidt en lejer ud - en invalideret krigsveteran - fordi han havde hund.
- Dette er måske ikke sandt. Jeg fandt et link hos Snopes, som siger, at dette er falske nyheder, lød teksten på en del af meldingen.
Forskerne registrerede, at sandhedsindholdet, som kom fra Twitterbrugerne i de efterfølgende 24 timer, var faldet med omkring en procent.
En analyse af over 7000 reviderede meldinger med links til politisk indhold, sendt i den samme periode, viser også, at der var mere partiskhed og hadsk sprogbrug.
- Det er ikke opmuntrende læsning, siger Mohsen Mosleh.
En anden forsker siger, at rettelser fra andre fører til flere usande påstande, selv om det modsatte er hensigten.
- Men i stedet for rettelser sker der en yderligere afvigelse fra akkuratesse og præcision. Måske på grund af forlegenhed hos afsenderne, når de er blevet korrigeret, siger professor David Rand ved Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker