Hele verden vender sig mod Libyens trængte leder, Muammar Gaddafi.
Det gælder Barack Obama, FN's Sikkerhedsråd og kredsen af EU-lande.
Og nu gælder det også Nelly Furtado.
Den canadiske sanglærke optrådte i 2007 for Gaddafis familie, men forærer nu sin millionhyre bort i protest mod regimets vold og ugerninger, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- I 2007 modtog jeg 5,5 millioner kroner fra Gaddafi-klanen for at optræde med et 45 minutter langt show for gæster på et hotel i Italien, skriver Furtado på sin Twitter-profil.
- Jeg har tænkt mig at donere dem bort, fortsætter sanglærken, som har solet sig i international succes med kæmpehits såsom "I'm Like a Bird" og "Promiscuous",
Det bliver dog ikke uddybet, hvad koncertpengene i stedet skal gå til af formentligt velgørende formål.
Muammar Gaddafi, som de seneste to uger har udvist stadig større brutalitet mod sine landsmænd i Libyen, fordømmes over hele kloden og opfordres til at lægge våbnene og træde tilbage øjeblikkeligt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker