Rige lande giver 12 milliarder kroner til flygtningehjælp
G7-landene og flere golfstater har givet løfter til FN om yderligere bistand til flygtninge.
FN har fået lovning på næsten 12 milliarder kroner, som verdensorganisationen skal bruge til at hjælpe flygtninge i deres nærområder.
Det er landene i G7-sammenslutningen samt golfstaterne, der tirsdag kom med løfterne på et topmøde sideløbende med FN's Generalforsamling i New York.
Tyskland ledte mødet, og landets udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, satte også navne på, hvem der primært får gavn af de mange penge.
- De, som tager vare på flygtningene, særligt FN's fødevareprogram og FN's flygtningeagentur, er dramatisk underfinansieret, sagde han.
Forud for mødet havde Steinmeier på Tysklands vegne lovet yderligere 100 millioner euro til at hjælpe syriske flygtninge i Jordan, Libanon og Tyrkiet.
- Jeg mener, at vi har al mulig grund til at gøre alt for, at folk ikke forlader Syriens nabolande på grund af madmangel, sagde den tyske udenrigsminister.
Han opfordrede samtidig verdens øvrige lande til at øge deres bidrag.
Foruden Tyskland omfatter G7-gruppen også Storbritannien, Canada, Frankrig, Italien, Japan og USA.
Også Norge, Sverige, Schweiz, Østrig, Holland, Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar og Saudi-Arabien var inviteret til mødet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker