Rigmanden MbS køber stort ind

Offentliggjort Sidst opdateret

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman (MbS), er en af verdens rigeste mænd. Han har gjort nogle bemærkelsesværdige indkøb.

* I 2021 købte den saudiarabiske kapitalfond Public Investment Fund (PIF) den engelske fodboldklub Newcastle United. PIF's topchef er MbS.

* PIF har også investeret i Disney, Uber, Facebook, Starbucks og Pfizer.

* I 2015 blev slottet Chateau Louis XIV nær Versailles i Frankrig solgt til en ukendt køber for 300 millioner dollar, omkring to milliarder kroner. Det viste sig, at køberen var MbS.

* Året før købte han luksusyachten "Serene" af en russer. Prisen menes at have været 400 millioner dollar, henad 2,6 milliarder kroner.

* I 2017 blev maleriet "Salvator Mundi" solgt på en Christie-auktion for 450 millioner dollar, 2,9 milliarder kroner. Maleriet tilskrives Leonardo da Vinci, men siden har eksperter stillet spørgsmål ved, om det er en ægte da Vinci. Køberen var en slægtning til MbS. Internationale medier skriver, at MbS var den virkelige køber.

 

Kilder: BBC, New York Times, news.artnet.com

 

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.