Et hemmeligt brev til Tony Blair afslører, at den daværende britiske premierminister løj om lovligheden af krigen i Irak. Det skriver flere britiske medier.
Avisen Mail on Sunday omtaler brevet fra den daværende rigsadvokat, lord Goldsmith, som skrev til Blair i juli 2002 - otte måneder inden invasionen af Irak - og i klare vendinger understregede, at det ville være i strid med folkeretten at afsætte Saddam Hussein.
En invasion ville derfor være et brud på loven, skriver Goldsmith i brevet.
Blair nægtede at godtage rigsadvokatens vurdering og forsøgte at undgå, at offentligheden fik kendskab til brevet. Han gav Goldsmith mundkurv på og udelukkede ham fra deltagelse i regeringsmøder, skriver Mail on Sunday.
Blair ventes at blive udspurgt om brevet fra Goldsmith, når han efter nytår skal afgive forklaring i den Irakhøring, der blev indledt i Storbritannien i tirsdags.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet