Islands Alting stiller tidligere statsminister Geir Haarde for en rigsret for hans rolle under finanskrisen.
Beslutningen om at stille Haarde for en rigsret blev taget med 33 stemmer mod 30, oplyser nettjenesten Iceland Review.
Den tidligere statsminister anklages for forsømmelighed, da de islandske banker kollapsede på stribe i efteråret 2008. Et forløb der havde vidtrækkende konsekvenser og blandt andet kom til at ramme banker og virksomheder i Danmark.
Altinget stemte om at stille yderligere fire ministre for en rigsret.
Tidligere finansminister Arni Matthiesen slap, da 32 stemte imod og kun 31 for.
Med snævre afgørelser slipper også tidligere udenrigsminister Ingibjörg Solrun Gisladottir og tidligere virksomhedsminister Björgvin Sigurdsson.
Islands socialdemokratiske statsminister, Johanna Sigurdardottir, meddelte inden afstemningen, at hun var modstander af at stille forgængeren Geir Haarde for en rigsret.
Anklagerne mod de tidligere ministre bygger på en hvidbog om finansskandalen, som blev offentliggjort i foråret.
Den islandske stat måtte gå ind og overtage alle de store banker, da de krakkede i 2008 med gigantiske tab.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned