Rios sambaby er gået op i flammer

Blot en måned før det traditionsrige og verdensberømte karneval i Rio de Janeiro, Brasilien, er arrangementet ramt af en mulig katastrofe.

En storbrand har raseret Samba City, der er en del af Rio de Janeiro, og hvor mange kostumer, vogne og meget andet, der bruges til karnevallet, laves.

Brasilianske medier fortæller, at en stor røgsky hænger over Sambadrome, hvor den årlige karnevalsparade finder sted.

Der er foreløbig ingen oplysninger om, hvad der udløste branden. Men flammerne tog fat, inden ansatte i de mange forretninger i Samba City kom på arbejde, og der er ikke meldinger om tilskadekomne.

/ritzau/AFP

En kæmpe brand har ødelagt Samba City, hvor kostumer og udstyr til karnevalet i Rio laves.

Offentliggjort Sidst opdateret