Røde Halvmåne: 77 palæstinensere såret efter sammenstød
59 er såret af gummikugler, mens 18 er ramt af skarp ammunition, siger talskvinde for Røde Halvmåne.
Som følge af sammenstød med israelske sikkerhedsstyrker er mindst 77 palæstinensere såret efter at være blevet ramt af gummikugler og skarp ammunition i løbet af de seneste 24 timer.
Det siger Røde Halvmåne ifølge nyhedsbureauet AFP.
59 er såret af gummikugler, mens 18 er ramt af skarp ammunition, siger Errab Foqaha, talskvinde for Røde Halvmåne, som er søsterorganisation til Røde Kors og bruges i muslimske lande.
Yderligere 139 bliver behandlet for at have indåndet tåregas, mens seks behandles for skader efter at have været i karambolage med soldater eller bosættere.
En række sammenstød er brudt ud i Jerusalem og Vestbredden, hvor spændingerne er høje efter to palæstinensiske angreb, som i weekenden kostede to israelere livet og sårede en kvinde og et barn. Politiet skød og dræbte angrebsmanden.
Der demonstreres blandt andet mod den israelske hærs indsats i kølvandet på de to dræbte.
I en særskilt hændelse tidligere søndag stak en palæstinenser en forbipasserende ned i det vestlige Jerusalem, før vedkommende flygtede, men blev skudt og dræbt af politiet.
Volden er eskaleret, siden israelsk politi søndag morgen besluttede at forbyde palæstinensere fra Jerusalems gamle bydel i to dage.
Det skete i kølvandet på, at de to bosættere blev knivdræbt af en palæstinensisk teenager i det østlige Jerusalem lørdag aften.
Angrebene sker, efter at israelske sikkerhedsstyrker allerede var i alarmberedskab i kølvandet på nylige sammenstød ved al-Aqsa-moskeen samt drabene på et jødisk par på Vestbredden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker