Den 67-årige Kaing Guek Eav, kendt som Duch og fængselschef under De Røde Khmers rædselsregime i Cambodja i 1970'erne, er kendt skyldig i forbrydelser mod menneskeheden og idømmes 35 år fængsel.
Det har en FN-støttet domstol besluttet.
Duch, en tidligere matematiklærer, var chef for det berygtede Tuol Sleng-fængsel i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, i slutningen af 1970'erne.
Han menes af have ansvaret for mindst 14.000 menneskers død. Desuden blev han kendt skyldig i anklager for drab og tortur.
I alt menes cirka 1,7 millioner mennesker at have mistet livet under De Røde Khmers fem år ved magten i Cambodja mellem 1975 og 1979.
Duch er den første leder for De Røde Khmer, som er stillet for det FN-støttede tribunal.
Anklageren havde krævet 40 år fængsel. Af de 35 års fængsel skal Duch afsone de 30, da dommerne mente, at han har været uretmæssigt tilbageholdt i fem år af Cambodias militær.
Duch anvendte retssagen til sige undskyld for sine gerninger og bede om tilgivelse.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned