Generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, er ankommet til Haiti og er rystet over situationen.
- Det står nu klart for mig, at det her bliver en af de største og mest komplicerede nødhjælpsoperationer i Røde Kors? historie, siger Anders Ladekarl.
Han forklarer, at folk er desperate og frustrerede. Lørdag endte en FN-uddeling i optøjer og kaos.
- Det er en situation, vi alle frygter, fordi der ikke er nok til alle, og vi må prioritere benhårdt, siger han.
Lige nu er fokus på at hjælpe de syge og sårede. Anders Ladekarl er klar over, at det er svært at forstå for dem, der mangler mad, vand og tag over hovedet.
- Men sådan må det være, for ingen i hele verden kan på tre dage skaffe forsyninger til tre millioner mennesker, siger han.
Situationen er nu så desperat, at Internationalt Røde Kors øger sin appel til verdenssamfundet om hjælp fra 50 millioner kroner til en halv milliard kroner.
Pengene skal hjælpe 300.000 mennesker de næste tre år og går både til hjælpearbejdet nu og til langsigtet genopbygning.
Udenrigsministeriet har netop givet ti millioner kroner, som skal gå til Internationalt Røde Kors? hjælpearbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde