Han bad om at få adgang til landets fængsler, da han tirsdag førte drøftelser med landets indenrigsminister, Mohammed al-Shaar.
Mødet handlede om, hvordan ministeriet kan hjælpe ICRC med inspektion af fængsler og fanger - navnligt i den næststørste by Aleppo, skriver det statslige nyhedsbureau Sana.
Kellenberger, der er på sit tredje besøg i Syrien i år, har tidligere inspiceret et fængsel i landet i en koordinering med Syriens Røde Kors.
Myndighederne tillod sidste år ICRC at foretage et besøg i det centrale fængsel i Damaskus for første gang.
Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, forsikrer Røde Kors, at regeringen vil samarbejde for at sikre, at ICRC's mission bliver en succes.
Kellenberger forsøger at få skabt rammer for en større rolle til Røde Kors og den muslimske søsterorganisation Røde Halvmåne.
- Det er en hjørnesten i mine forhandlinger med de syriske repræsentanter, siger han.
ICRC, der også forsøger at få stoppet alle kamphandlinger to timer dagligt af hensyn til en humanitær nødhjælpsindsats, har spillet en central rolle for at få sikret en humanitær våbenhvile.
Men det kom tirsdag til nye hårde kampe, da det syriske regime sendte forstærkninger til oprørskontrollerede områder. Den øgede vold kostede mindst 29 mennesker livet - de fleste af dem civile.
Blodsudgydelserne skete dagen efter meldinger om, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, er gået med til en tidsfrist for at gennemføre en fredsplan i landet.
Fredsplanen, som Assad ifølge FN's særlige udsending Kofi Annan er gået ind på, indebærer, at alle fjendtligheder på en sekspunkts-plan skal være indstillet senest 48 timer efter tidsfristen, som er sat til 10. april.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde