Norges valg blev overraskende, da det for første gang i nyere norsk historie er lykkedes en regering at blive genvalgt. Statsminister Jens Stoltenbergs rødgrønne regering kan med det endelige valgresultat fortsætte i endnu fire år. Der ser ud til at være et rødgrønt flertal med 87 af de 169 pladser i Stortinget.
Mens Stoltenbergs Arbeiderparti kunne notere en fremgang på fire mandater fra 61 til 65, så har koalitionspartneren Sosialistisk Venstreparti mistet fire mandater og går fra 15 til 11 mandater. Det tredje regeringsparti bevarede sine 11 mandater.
En anden af valgets store tabere er det borgerligt liberale Venstre, som har mistet otte mandater, og stod tilbage med to mandater. Partileder Lars Sponheim tager konsekvensen af det elendige valg og trækker sig. Til gengæld er det næststørste borgerlige parti, Høyre, valgets store vinder med en mandatfremgang på syv til 30.
Høyres partileder Erna Solberg ærgrer sig over, at den massive stemmefremgang ikke kan veksles til en borgerlig regering.
Siv Jensen, der er leder af Fremskrittspartiet sagde på sit partis valgfest, at hun var særdeles tilfreds med valget, der havde været det bedste i partiets historie.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned