Rødgrønne har stor føring før valget i Sverige
Alt tyder på, at Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven, bliver den kommende statsminister, viser måling.
Den rødgrønne blok fastholder en stor føring over den borgerlige regeringskoalition to dage før valget i Sverige, viser en ny meningsmåling.
Ipsos-målingen foretaget for avisen Dagens Nyheter er præsenteret under den valgdebat, som partilederne deltager i fredag aften.
Den rødgrønne blok anført af Socialdemokraterna står til 46,4 procent af stemmerne mod 39,6 til statsminister Fredrik Reinfeldts borgerlige koalition.
Det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna, som ingen af de øvrige partier vil samarbejde med, får i målingen 9,4 procent, mens Gudrun Schymans Feministiskt initiativ falder under spærregrænsen på fire procent med kun 3,6 procent.
Der har de seneste mange dage været tendens til, at afstanden mellem blokkene er skrumpet, men dagens måling synes at have vendt den tendens.
Hvis valgresultatet kommer til at ligne målingen, så vil Socialdemokraternas leder, Stefan Löfven, overtage Reinfeldts post som statsminister.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned