Den værste hedebølge i Ruslands historie skaber stadig store problemer rundt om i landet. Søndag vendte røg og smog tilbage til hovedstaden Moskva og medførte igen store problemer for byens over 10 millioner indbyggere.
Det er røg for skovbrande i omkring byerne Vladimir og Ryazan og brande i store tørvemoser ikke så langt fra Moskva, som har fået røgen tilbage til byen. Moskva har siden begyndelsen af juli været stærkt generet af røg og smog, som forsvandt midlertidig før weekenden.
Generne i Moskva aftog dog hen under aften, men eksperter udelukker ikke, at røgen vender tilbage. Men forureningen i byen ligger stadig et godt stykke over, hvad der betegnes som "acceptable niveauer".
Andre steder i Rusland kæmper brandmænd stadig med flere hundrede skovbrande. I alt er der stadig cirka 500 brande i gang rundt om i landet, og som tusinder af brandfolk forsøger at nedkæmpe, siger myndighederne.
Værst ser det stadig ud til omkring et vigtigt atomforskningscenter i byen Sarov øst for Moskva. Det brænder stadig tæt på byen, men ministeriet for det civile bredskab siger, at omfanget af brandene er mindsket i løbet af weekenden.
Det største problem for brandmandskaberne er, at mange tørvemoser brænder, og de er svære at slukke. Myndighederne arbejder i øjeblikket med at opfinde nye måder til at slukke tørvemosebrandene.
Mandag vil premierminister Vladimir Putin blive præsenteret for nye metoder i Kolomna uden for Moskva.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker