Rohingyaer flygter fra lejre forud fra hjemsendelse til Myanmar
Rohingya-flygtninge har ikke lyst til at blive sendt hjem til Myanmar. Her ses nogle af dem i lejren Cox's Bazar i august, hvor de protesterer over at blive sendt hjem. Foto: Mohammad Ponir Hossain/Reuters
Mohammad Ponir Hossain/Reuters
Forsøg på at lokke rohingyaer hjem til Myanmar får nogle flygtninge til at flygte fra hjemsendelse.
Rohingyaer i flygtningelejre i Bangladesh flygter fra deres lejre. Det sker forud for første runde af hjemsendelser til Myanmar. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Den etniske befolkningsgruppe begyndte i sommeren 2017 at forlade delstaten Rakhine i Myanmar, da landets militær eskalerede konflikten med lokale militser og brændte landsbyer af og dræbte og voldtog indbyggerne.
Ifølge The Guardian flygtede omkring 700.000 rohingyaer.
Siden da er en aftale om hjemsendelser faldet på plads, og første bølge med 4000 skal efter planen rejse hjem torsdag. Men den plan synes de pågældende flygtninge ikke at være med på.
- Myndighederne har gentagne gange forsøgt at motivere de flygtninge, der står på listen og skal vende tilbage. Men i stedet føler de sig bange og flygter til andre lejre, siger Nur Islam, der arbejder i Jamtoli-lejren, ifølge The Guardian.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har de mange tusinde flygtninge fra sommeren 2017 sluttet sig til omkring 300.000, der i forvejen havde boet i flygtningelejre i Bangladesh i årevis.
Hjemsendelsen skal begynde med, at 2260 rohingyaer hjemsendes. Ifølge generaldirektør for Bangladeshs udenrigsministerium Delwar Hossain vil flygtningene blive sendt hjem i grupper på 150 hver dag.
- Begge sider har accepteret at starte hjemsendelserne 15. november, sagde han torsdag til AFP.
Ifølge Nur Islam fra Jamtoli-lejren har flygtningen dog meget lidt appetit på at vende tilbage til Myanmar, med mindre de kan få et statsborgerskab og de dertil hørende rettigheder.
I flygtningelejren Cox's Bazar fortæller en flygtning ved navn Mohammed Khaleque til AFP, at hans familie var flygtet til lejren fra en anden lejr, fordi de ikke ville sendes hjem.
- Jeg kan ikke se en fremtid for min familie, hvis vi bliver sendt hjem uden at få sikret, at vi kan få et fuldt ud gyldigt statsborgerskab i Myanmar, siger han til AFP.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker