Rolling Stones indspiller nyt album
De er måske nok grå i toppen og pensionsmodne. Men studiet kalder. Rolling Stones indspiller nyt musik.
De er ikke års-unger længere, Rolling Stones, men ægte rockmusikere stopper ikke sådan lige.
De fleste af bandets medlemmer er på den erfarne side af 70, og nu begynder pladestudiet at hive i dem igen - for første gang siden albummet "A Bigger Bang" fra 2005.
Det er Keith Richards, som spiller guitar, der har røbet planerne om et nyt album.
Han har netop lanceret sit eget soloalbum, og ved et arrangement i denne anledning i New York har han fortalt, at Rolling Stones faktisk agter sig på turné i Sydamerika i begyndelsen af 2016.
Derefter, siger den 71-årige Richard, skal Rolling Stones i studiet for at indspille et nyt album.
- Jeg var faktisk i London i sidste uge, og drengene og jeg satte os sammen. Oh ja, der er nu afgjort planer om en indspilning, siger Richards under et arrangement, der er arrangeret af internetradiostationen iHeartRadio.
Rolling Stones har været på flere turnéer i de senere år og spillede i øvrigt på Roskilde Festivalen i 2014.
Men der har ikke været så meget ny musik at optræde med. Der var albummet fra 2005, men dengang var det det første album fra de gamle rockere i otte år.
Keith Richards nye soloalbum hedder Crosseyed Heart og kommer i handlen fredag. På albummet optræder i øvrigt jazz- og bluessangeren Norah Jones.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde