Rolls-Royce får kinesisk milliardkontrakt

Britiske Rolls-Royce har indgået en kontrakt om at levere flymotorer til det kinesiske luftfartsselskab Air China for 1,8 mia. dollar (godt 9,8 mia. kr.). Der er tale om levering af motorer til 20 Airbus-fly, som Air China har bestilt.

Rolls-Royce oplyser, at man skal levere Trent XWB-motorer til 10 nye Airbus A350XWB-fly og Trent 700-motorer til 10 A330-fly, som Air China for nylig indgik ordrer på.

Den britiske virksomhed oplyser i en erklæring, at "det kinesiske marked er hurtigt voksende med et klart behov for forøget flykapacitet".

Rolls-Royce er veletableret i Kina, hvor vi nu har en andel på 56 procent af markedet for motorer til store civile fly, hedder det videre.

He Li, vicepræsident for Air China, siger, at luftfartsselskabet ser frem til at "tage de brændstofbesparende Trent XWB-motorerne i brug".

Kæmpeordren kommer, efter at det australske luftfartsselskab Qantas tidligere på måneden blev tvunget til midlertidigt at indstille flyvningerne med dets Airbus A380-fly. Dette skete efter at et af de Qantas-ejede Airbus-fly måtte nødlande i Singapore på grund af vanskeligheder med en af dets Rolls-Royce-motorer.

/ritzau/AFP

Britiske Rolls-Royce skal levere flymotorer for milliarder til kinesiske Air China.

Offentliggjort Sidst opdateret