Rom, den italienske hovedstad, er i højeste alarmberedskab, efter at brevbomber eksploderede på to ambassader torsdag.
Sikkerheden omkring ambassader, regeringsbygninger, postkontorer og parlamentet er på højeste niveau, siger myndighederne.
Brevbomberne eksploderede på Chiles ambassade, hvor en medarbejder blev hårdt kvæstet, og på Schweiz' ambassade, hvor en person blev kvæstet.
Begge bomber var langt ind i kassetter til videobånd og sendt af sted i breve.
En gruppe der kalder sig Federazione Anarchia Informale, har taget skylden for de to bomber. Det sker i en meddelelse, som italiensk politi har fundet, ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa.
Meddelelsen fra den anarkistiske gruppe blev fundet i en æske ved det sted, hvor den ene brevbombe eksploderede.
- Vi har besluttet at lade vores stemmer blive hørt i både ord og gerning. Lad os ødelægge herredømmet, lyder det i meddelelsen.
Gruppen menes kun af have et par hundrede medlemmer, der også har kontakt til anarkistiske grupper i andre lande, blandt andet Grækenland. Her har en anarkistgruppe tidligere sendt brevbomber til ambassader.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde